Syv familier slog sig i 2004 sammen om at have græssende køer i en indhegning tæt på Søndersø. Her med den historiske Enigshøj som nabo har familierne en ugentlig vagtdag, hvor de søger for vand til køerne af racen Galloway, og her om vinteren supplerer kosten ved at give køerne hø.
En gang om året kommer økologikontrollen forbi for at tjekke op på, at alt foregår efter bogen i forhold til økologisk drift. Igen i år var alt helt tip-top, men kontrollanten havde en bemærkning med på veje.
– Hun syntes, at vores køer var lidt for godt i stand og godt kunne trænge til at komme med på slankeholdet, siger Anna Bodil Hald fra Naturplejelauget Laanshøj.
Om der er gået lidt kæledyr i de to køer på to og fem år skal ikke kunne siges, men de har det i hvert fald godt i deres indhegning.
Den yngste af køerne er nummer 24 i rækken i indhegningen. Køerne bliver slagtet, når de bliver gamle og kødet fordeles blandt laugets medlemmer. Det skete senest i september måned.
– Vi havde tre køer i indhegningen, og det blev lidt trangt, så vi slagtede den ældste af dem, siger Anna Bodil Hald.
Naturplejelauget har også haft tyr gående i indhegningen, og på den måde supplere bestanden på naturlig vis, men det er det slut med. Fremover vil de købe nye kvier, når det kommer dertil.
– Vi skal ikke have tyr længere, fordi det er besværligt med øremærkning af de nye kvier. Her er vi afhængige af den kommunale driftsgård. De aftager også vores tyrekalve, når de bliver et halvt års tid, for så bliver de besværlige at have i folden, forklarer Anna Bodil Hald.
Naturpleje – Gallowaykøer har det lidt for godt
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
1 kommentar til “Naturpleje – Gallowaykøer har det lidt for godt”
Som medlem af græsserlauget glæder det mig at se, at vi måske har inspireret kommunen til at udbygge kommunens naturpleje med yderligere græssende dyr fremfor maskiner og kemi.
Der er lukket for kommentarer.