Jonstrup Jazz Festival åbner fredag den 16. august med Nobert Susemihl’s Joyful Gumbo.
Jonstrups tre dage lange byfest med herlig jazz som baggrundsmusik finder sted fra fredag den 16. august til søndag den 18. august.
Fredagens program har Mike Andersen Band som højdepunkt. Der bliver gang i den, når Mike Andersen, Jens Kristian Dam, Johannes Nørrelykke og Kristian Kold går på scenen klokken 22.
Forinden kan man nyde Scandi Snip Singers med skøn barbershopmusik klokken 20.45.
Det hele sættes i gang klokken 18.30. Nobert Susemihl’s Joyful Gumbo er et enestående internationalt band med et udvalg af Europas bedste jazzmusikere på deres respektive instrumenter og er meget rost for deres præstationer ved koncerter og festivaler.
Norbert Susemihl’s Joyful Gumbo har et usædvanligt bredt stilistisk repertoire, der repræsenterer hele spektret af New Orleans Music fra begyndelsen indtil nu: Traditionel Jazz, Ragtime, Calypso, Swing, Gospel, Rhythm & Blues og Funky Brass Band stil.
Jonstrup Jazzfestival finder sted fra 16. – 18. august på Jonstrup Gamle Seminarium, Jonstrupvangvej 150. 3500 Værløse.
Nobert Susemihl’s Joyful Gumbo sætter gang i festen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest