Droneproducenten Nordic Wing på Flyvestation Værløse har gang i et sandt eksporteventyr til Ukraine. Fredag eftermiddag fik en lille, eksklusiv Furesø-delegation et unikt indblik i virksomheden.
Hvordan lykkedes det en lille startup-virksomhed at ramme et eksporteventyr med trecifrede millionordrer?
Det fik en lille gruppe erhvervsfolk og politikere håndgribelig viden om, da de fredag eftermiddag blev præsenteret for historien om virksomheden, fik en rundvisning i lokalerne og demonstreret Astero-dronens kvaliteter ude ved landingsbanen.
Deltagerne spurgte nysgerrigt til udviklingen af dronen, produktionen, sikkerheden, samarbejdet med den ukrainske hær, men også om moralske overvejelser.
Bestyrelsesformand Johnnie Bloch Jensen og CEO Esben Nielsen fortalte den medrivende historie om startup-virksomhedens udvikling fra civil produktion til eksport af rekognosceringsdroner til det ukrainske militær.
Virksomhedens hovedfokus er på de teknologiske landvindinger. Esben Nielsen gav et overraskende svar, da han blev spurgt til, hvad virksomheden laver om tre år.
– Det er svært at spå om, men jeg er ret sikker på, at vi ikke laver droner om tre år. Den teknologiske udvikling går ekstremt stærkt, og vi får hele tiden værdifuld data, sagde Esben Nielsen.
Alt om Furesø stod bag det eksklusive arrangement, som med deltagelse af borgmester Ole Bondo Christensen, Folketingsmedlem Matilde Powers samt repræsentanter for Furesø Erhvervsforening, Furesø INDUSTRI og flere de største virksomheder i området, havde snert af en officiel Furesø-delegation. Af sikkerhedshensyn var deltagerantallet begrænset til ti deltagere.
For den lille gruppe af politikere og erhvervsfolk blev det en dag med ny viden og gode relationer.
Alt om Furesø har flere erhvervsarrangementer i støbeskeen.
Nordic Wing – Droneeventyret på Flyvestation Værløse
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
1 kommentar til “Nordic Wing – Droneeventyret på Flyvestation Værløse”
Mig bekendt har Nordic Wing ikke tilladelse til at driver erhverv på Flyvestationen
Der er lukket for kommentarer.