Dronevirksomheden Nordic Wing har ansat Jonas Dyhr Münster som ny CEO.
Det går stærkt i Hangar 1 på Flyvestation Værløse.
Dronevirksomheden Nordic Wing har haft gigantisk vokseværk. For et halvt år siden meddelte CEO Esben Nielsen, at han ønskede at koncentrere sig om den tekniske udvikling af forretning.
En naturlig udvikling for en virksomhed, som på få år er gået fra start-up til en fuldt udviklet droneproducent med egen produktion, logistik, salg og support.
I den forbindelse begyndte Nordic Wing at lede efter en ny CEO. Nu har præsenteret Jonas Dyhr Münster i denne position.
– Behovet for et stærkere fokus på salg og nye produkter til forsvarsmiljøet gjorde det vanskeligt at finde en afløser med de rigtige kvaliteter. Nordic Wing er derfor lykkelig for at kunne fortælle, at vi erstatter den ene stifter af virksomheden med en anden stifter af virksomheden. Vores nye CEO er Jonas Dyhr Münster, skriver Nordic Wing i en pressemeddelelse.
Jonas Dyhr Münster har været med på hele rejsen som bestyrelsesmedlem. De sidste 15 måneder har han været ansat som CSO/salgschef i Nordic Wing.