Torsdag den 12. december kl. 20 spiller DR Big Band op til Nordisk Jul i Galaksen.
Glæd dig til en aften fuld af den allerbedste nordiske julejazz, akkompagneret af nye og gamle julefortællinger, fortalt af skuespilleren og forfatteren Lisbeth Wulff, kendt fra bl.a. tv-serien Borgen og satireprogrammet I hegnet.
DR Big Band tager dig med på en rejse gennem vores nordiske julemusik pakket ind i jazzede arrangementer og små og store julefortællinger, som med garanti får varmen og julestemningen til at brede sig.
Til dette års julekoncerter med DR Big Band har bandets musikere udvalgt nogle af deres egne yndlingsjulemelodier, som foldes ud i farverige, fede og finurlige jazzarrangementer.