Skolelandbrugets talenter står klar til at sælge grøntsager og spegepølser fra en ny gårdbutik.
Af Mikkel Kjølby
Der er meget lærdom i at drive en butik!
Skolelandbrugets talenter skal selv stå for egenkontrol og hygiejnerapporter, men også salg og alt hvad der ellers følger med til at drive en lille butik.
I foråret fik Skolelandbruget lavet fem nye toiletter. Johnny Skjoldborg Krog, vurderede dog, at man godt kunne undvære et af dem. Derfor blev planen om en gårdbutik sat i værk.
– Vi har selv stået for indretningen. Toiletkummen er taget ud og erstattet med en kummefryser, fortæller Johnny Skjoldborg Krog.
Det nye fødevarelokaler er også anmeldt til Levnedsmiddelsstyrelsen, som forventes på besøg til et tjek.
Hvis man vil købe varerne i gårdbutikken, skal man henvende sig til et af talenter og hvis man ikke kan finde et af talenter, så tag fat i personalet, da gårdbutikken ikke er permanent bemandet i åbningstiderne, som er mandag-fredag kl. 8:30-14 og lørdag-søndag kl. 10-12.
Lige nu kan man købe kartofler, rødbeder og spegepølse lavet på kødet fra ornen Flemming. Lige om lidt kommer der også kød på hylderne. Det er fra nyslagtede geder.






