Nu kommer nye el-skraldebiler til Furesø

Verdis moderne el-skraldebiler kører på grøn strøm. Pressefoto.

Verdis overtager affaldsindsamlingen i Furesø fra den 2. januar 2025 og tager moderne el-skraldebiler med.
Borgerne i Furesø vil snart skifte bekendtskab med moderne el-skraldebiler fra selskabet Verdis. Det sker når Verdis overtager affaldsindsamlingen i kommunen fra den 2. januar.
Al indsamling udføres med moderne el-skraldebiler, der kører på grøn strøm, og medarbejderne er specifikt uddannede til opgaven. Det indebærer nye tømmedage de fleste steder.
Furesø Kommune, Vestforbrænding og Verdis arbejder tæt sammen for at gøre overgangen så smidig som muligt.
Renovatørskiftet vil være synligt på gader og veje, fordi Verdis har indkøbt helt nye el-drevne indsamlingsbiler, der skal køre i Furesø.
– I Verdis glæder vi os til opgaven i Furesø Kommune. Vi ønsker at være kendt for et højt niveau af service, miljøbeskyttelse, energieffektivitet og arbejdssikkerhed. Det håber jeg, borgerne i Furesø Kommune kan genkende, når vi er kommet i gang, siger Morten Nielsen, der er Verdis’ afdelingsleder for Furesø i en pressemeddelelse.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder