Oplev tre unikke permakulturhaver

Den 26. april kan man opleve tre permakulturhaver i Furesø Kommune. Privatfoto.

I anledning af Klimahandledagen åbner tre haveejere for besøg i deres permakulturhaver lørdag den 26. april.
Har du en græsplæne og en ligusterhæk, men vil egentlig gerne gøre noget for klimaet og biodiversiteten?
Så er muligheden for inspiration her den 26. april. Tre lokale haveejere åbner deres permakulturhaver for besøg og endda med guidet rundvisning.
Det drejer sig om Skovbakken 21 i Værløse, hvor Mette Madvig står klar som vært i tidsrummet 10 til 15 og byder på rundvisning kl. 10 til 11 og 14 til 15.
Der er tale om en almindelig have, her er græs, trampolin og plads til leg. Men også skovhavebede med frugttræer, bærbuske og flerårige grøntsager som giver friske grønne blade fra det tidlige forår til langt ind i efteråret. Man vil blive introduceret til begreber som den spiselige have, levende jord, gravefri dyrkning, flerårige grøntsager, biodiversitet, kulstoflagring, nyttige forbindelser – og meget mere.
I Trevangskvarteret i Farum kan man opleve Skovhusets have på adressen Højgårdsvej 42. Det sker i tidsrummet 10 til 15 med rundvisning ved Petra Jackson klokken 12.00.
Her er emnerne: Lav energi træhus, regnvandsgenbrug (vasketøj, toilet, haven), regnvandsbed/vandhul, remediation, genbrug, spiselige haven (hæk. blomster), gravefri køkkenhave, hyggelbed, kartofler i hø, vinterdyrkning, kompost + kvashegn og et shelter med bådplads.
Sidste hus er Skovhaveholst på Toftegårdsvej 28 i Værløse. Her står Birgitte Holst klar som vært fra klokken 17 til 19 med rundvisning klokken 17 og 18.
Rundvisningen bliver med smagsprøver på flerårige grøntsager samt en snak om skovhavesalat, eller hvordan du kan spise dit staudebed.
Alle tre steder vil der være rig mulighed for spørgsmål og dialog.

Den 26. april kan man opleve tre permakulturhaver i Furesø Kommune. Privatfoto.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder