I dag er Fiskebæk et trafikalt knudepunkt. I årtusinder lå den vigtigste bro i Nordsjælland i den vestlige af Farum Sø. Her er der fundet nedrammede egetræspæle fra en bro, som gik fra Præsteskoven henover Sortemosen til øen Dronningholm og videre over søen til Gretteshøj.
Af Mikkel Kjølby
Den går under flere navne, oldtidsstien eller Vandskelsvejen og har i den grad sat sit præg på området. Fra Hareskoven gik den henover Sydlejren og drejede skarpt til højre ved Gl. Vad. Herfra gik vejen ned til den vestlige ende af Farum Sø, hvor en bro førte de rejsende over det naturlige vadested i forhold til den seneste istids tunneldalssystem. Fra Farum gik vejen videre til den gamle kongeborg i Gurre.
Sådan nogenlunde var ruten, men reelt var der nok tale om lokale stier eller hulspor, som med årene udviklede sig til en slags motorvej for oksekærrer og andre transportmidler.
De mange gravhøje fra bronzealderen i området kunne være opført for at vise sig frem i forhold til de rejsende på oldtidsvejen.
Bronzealderhøjen Ryethøj er den sidste i en række høje, som fører ned til den vestlige ende af Farum Sø. Ikke langt fra Ryethøj finder man en langdysse ved indgangen til Præsteskoven. Herfra går det ned ad bakke til Farum Sø. Her finder man 12 dybe hulspor nærmest i en vifteform. De er opstået ved, at man blot lavede et nyt spor, når det gamle spor blev for dybt og besværligt. De 12 hulspor samles 75 meter vest for nutidens søbred.
Hvordan kom de så over søen?
For det første var vandstanden i Farum Sø en del lavere end den er i dag. Op imod 2,5 meter lavere. At søen er dybere i dag, skyldes opførelsen af vandmøller ved først Frederiksdal for enden af Furesøen og i 1370 en vandmølle ved Fiskebæk. Netop på det tidspunkt mistede Roskilde indflydelse i forhold til den nye hovedstad København. Derfor blev Frederiksborgvej mere betydningsfuld som den nye hovedvej.
Et gammelt sagn fortæller, at Kong Valdemar Atterdag red over en bro i Sortemosen med sin hær. Det passer med, at P. Pedersen i 1909 skrev, at man havde fundet nedrammede pæle i vestenden af Farum Sø.
Farums store historiker, Karl Larsen, uddybede dette i 1947 i sit ’Notat om Farums Historie.’ Han fortæller, at der i hans barndom blev foretaget videnskabelige boringer ved Mølleåen. Her fandt man rester af egetræspæle fra en bro. Desuden fandt man jordlag, der viste rester af en i dyndet nedsunket vejdæmning mellem søen og Kong Volmersvej.
Broen skulle have gået over en ø i Farum Sø. Øen havde navnet Dronningholm.
Luftfotos fra 1996 viste også en cirkelrund aftegning af et tårnfundament ved søbredden, men man kunne ikke finde rester af murværk i undergrunden.
Så der har altså været en bro, og den har muligvis været befæstet af kongemagten for at kontrollere trafikken. Det understøttes af stednavnene Grethesholm, Gretteshøj og Dronningholm. De er formentlig opkaldt efter Valdemar Atterdags datter Margrethe 1.
Hvor længe var der en overgang eller en bro?
På Farumsiden finder man jættestuen Gretteshøj, som er placeret tæt på fund som indikerer et såkaldt Sarupanlæg i højen op mod Gedevasegård.
Fundene fra området indikerer, at overgangen kan have været brugt før 3500 f. kr. og frem til 1300-tallet.
Overgangsstedet har formentlig også givet byen Farum sit navn.
*Far’ betyder nemlig overgangssted på oldnordisk, mens ’Rum’ betyder rydning eller sted for bebyggelse.
Det tyder altså på, at bynavnet Farum betyder noget i retning af ’Overgangsstedet ved rydningen’ eller ’Stedet ved vejen/overgangen’.
Kilder
Værløseegnens Historiske Forening. Årsskrift 2008.
Karl Larsen. Notat om Farums historie.
2 kommentarer til “Overgangstedet i Farum Sø var oldtidens motorvej”
Tak for interessant tema til julelæsning, der gør os mere nysgerrige på vores lokale natur – et sandt kulturskatkammer!
Stærkt Martin. Og rigtigt 👍
Der er lukket for kommentarer.