Torsdag den 24. oktober kl. 18 kan man opleve forestillingen Dans, Måne! i Farum Kulturhus.
Traditionen tro byder Farum Kulturhus og Anais Kulturcafé hver torsdag på Fællesspisning og Underholdning. Torsdag d. 24. oktober fra kl. 18:00 er turen kommet til en rigtig lækkerbisken;
Digt-koncerten Dans, Måne! er et møde mellem den traditionelle, kraftfulde flamenco den spanske digter og pianist Federico García Lorcas univers.
I digtkoncerten Dans, Måne! vil guitarist Poul Jacek Knudsen, sanger Gustav Rey Henningsen og danser og klassisk pianist Julie Andkjær Olsen føre jer rundt i dette univers, recitere digte af Lorca, spille, synge og danse den ’ægte’, traditionelle flamenco, fremføre flere eksempler på Lorcas digte sat i musik og Lorcas egen musik og endelig den franske komponist Debussys klaverstykke ’La soirée dans Grenade’, en klangfuld fantasi over appelsintræer og fjerne danserytmer.
Forbindelsen mellem Lorca og flamencoen er ikonisk. Lorca var forbundet med og inspireret af flamencoens eksplosive udtryk, dens stærke livtag med både kærligheden og døden, og kulturens dybe rødder i den andalusiske jord.
Ved koncerten udstilles også en serie af Julie Andkjær Olsens akvareller og oliekridttegninger, inspireret af Lorcas digte.
Aftenens menu bliver: Spansk Tapaz: Gazpacho, tortilla, croquetas, manchego/chorizo spyd og brødkurv
Billetter kan købes på www.farumkulturhus.dk . Arrangementet er blevet til i samarbejde med Furesø Biblioteker og Farum Kulturhus.
Poetisk digtkoncert for alle sanserne
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest