Poppeltræ måtte lade livet

Der var ingen vej tilbage. Det markante træ ved klubhuset blev fældet på trædoktorens ordre. Foto. Værløse Golfklub.

Et gammelt poppeltræ ved Værløse Golfklubs klubhus blev fældet i forbindelse med den årlige gennemgang af træer på anlægget.
Længe inden Værløse Golfklub fik klubhus i den gamle landbrugsejendom Christianshøj stod der en masse flotte poppeltræer i gårdhaven langs med Christianshøjvej.
Et af de gamle træer havde overlevet tidens tand, men stod og lænede sig faretruende ind over klubhuset.
-Vi får gennemgået alle træer en gang om året af en specialist. I år nåede han frem til at poppeltræet skulle fældes. Det viste sig at være en god idé, for det var råddent, fortæller klubbens formand Wagn Erik Nørgaard.
Trædoktorens ordre forebygger dermed risikoen for en kollision med klubhuset i forbindelse med en eventuel storm.
-Vinden kommer primært fra vest. Derfor bøjede træet den vej ind mod klubhuset, og det var faldet den vej, hvis der kom en efterårsstorm, siger Wagn Erik Nørgaard.
mikkel

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder