Lars Hermansen fik overrakt Den Kongelige Fortjenstmedalje i Sølv for 40 års fortjenstmedalje tilbage i september måned. Nu har han været i audiens hos Kong Frederik 10., som takkede for god og tro tjeneste.
Af Mikkel Kjølby
Furesø Kommunes rare rådhusbetjent Lars Hermansen har været en tur på Amalienborg for at takke Kong Frederik 10. for 40 års fortjenstmedalje.
Medaljen blev overrakt af Ole Bondo Christensen i forbindelse med jubilæumsdagen den 1. september 2025, men audiensen fandt sted i sidste uge.
– Jeg fik halvanden minuts snak med Kong Frederik. Han spurgte til min arbejdsplads, Furesø Kommune. Jeg fortalte om, at hans familie altid fløj fra Flyvestation Værløse, og at hans forældre var på besøg i Værløse i 1998 i forbindelse med 750-års jubilæet. Vi fik en snak om Flyvestation Værløse, og det dejlige område, som han kender rigtig godt, fortæller Lars Hermansen.
Lars er vokset op i Værløse, han blev udlært i en forretning og aftjente sin værnepligt. Han nåede at være arbejdsplads i en måned, da han så en annonce i lokalavisen Folkebladet. Værløse Kommune søgte en rådhusbetjent.
Den 1. september 1985 trådte Lars Hermansen ind ad døren på det gamle afholdshotel på Ll. Værløse, som dengang fungerede som rådhus i Værløse Kommune.
– Jeg blev ansat af Ena Eiberg, som dengang styrede det hele på rådhuset. Rådhuset bestod af det gamle afholdshotel og lange barakker, som man kaldte midlertidige bygninger, men endte med at stå der i 30 år, erindrer Lars Hermansen.
Han fik Leif Wohlert som kollega. Han havde 12 års erfaring, og Lars kom til at nævne, at det godt nok var lang tid.
– Da jeg havde 25-års jubilæum, skrev Leif til mig og mindede mig om, hvad jeg havde sagt til ham dengang. Nu er det så 40 år, siger Lars Hermansen med et grin.
Tiden var en anden dengang. Man kunne gå direkte ind til borgmesteren, skatteforvaltningen, brandinspektør eller man nu skulle have fat på. Det var mere afslappet – også i forhold til alkohol og tobak.
– Dengang var der barskab og cigarkasse på kontorerne. Man fik sig en cognac og en cigar, når man var til møde. Man fik sig også en øl til frokost. Det var meget afslappende forhold, fortæller Lars Hermansen.
Ernst Ellgaard var borgmester frem til 1998.
– Han var en behagelig person, meget nede på jorden. Jeg kunne godt lide ham. Han kom altid ind og spurgte pænt, om han kunne få sat et billede. Han var en rigtig god mand, siger Lars Hermansen.
Afholdshotellet blev revet ned i starten af 1990erne for at gøre plads til det nye Værløse Rådhus, som blev indviet i 1993, men barakkerne blev stående. Det nye rådhus rummede også bryllupssalen med Adi Holzers store vægmaleri.
– Jeg har nok 4000-5000 bryllupper på samvittigheden – enten som vidne eller for at servere champagne. Så er det med fuld uniform. Det er altid hyggeligt. Det bliver til to-tre bryllupper på en weekend, men jeg har ikke så langt på arbejde, så det er fint, siger Lars Hermansen, som bor på hjørnet af Ryetvej/Fiskebækvej sammen med hustruen Sanne. Her har de opfostret tre børn, som for længst er fløjet fra reden.
I 1998 afløste Erik Eefsen sin partikollega som borgmester. I 2002 tiltrådte Jesper Bach som borgmester. Otte år senere kom Ole Bondo Christensen til og fra årsskiftet blev Nicolai Bechfeldt hans femte borgmester.
Opgaverne har været nogenlunde de samme igennem årene. Flytteopgaver, op- og nedtagning, post, skrald. Det er klassiske pedelopgaver.
Undervejs er det blevet til vagt – og funktionærkursus og en ejendomsteknikeruddannelse. Og så en sammenlægning med rådhuset i Farum.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER BILLEDET;
Lars har altid udført arbejdet med et smil på læberne.
– Man skal være flink overfor borgerne og have respekt. Jeg har altid været glad. Selvfølgelig har der været tidspunkter, hvor man ikke havde lyst mere, men jeg er blevet ved. Jeg kan godt lide det. Man er lidt mere fri. Så længe du ordner dine ting, så hører du ikke noget. Når opgaverne kommer, får vi dem lavet. Ikke noget med at vente. Når der skal strammes stole, så bliver det gjort, siger Lars Hermansen.
Han har planen klar. Han og fruen har en fritidsbeskæftigelse, som skal dyrkes endnu mere.
– Jeg tager fem år mere, så er jeg 68 år og når pensionsalderen. Vi har vandret mange steder i verden. Det er vores ting. Vi gik 1050 kilometer på Caminoen. Det er fantastisk at gå sammen med mennesker fra hele verden, fortæller Lars Hermansen.
