Rokkedysse præsenterer ny sommervin lavet på brombær

Poor Chance Winery har skabt "Vi går hånd i hånd" på brombær fra Rokkedyssegaard.

Gårdbutikken på Lejrvej bugner af hjemmelavede produkter. Nu er der kommet ny brombærsommervin på hylderne. Den har fået navnet “Vi skal gå hånd i hånd”.
Af Mikkel Kjølby
‘Lisbeth og Torben Bo Toft Christensen startede Rokkedyssegaards jordbærproduktion tilbage i 1989, men først i 2011 kom Torben med på fuld tid. Lige siden har han stået for at udvikle produkter af de mange skønne bær og ikke mindst resterne af bærrene.
Siden er der kommet en myriade af skønne produkter lige fra eddiker, sirupper, marmelader, is og endda vin.
Nu har Rokkedyssegaard fået endnu et produkt på hylderne. Det er en mousserende æble-brombærvin brygget af mikrovineriet @poorchancewinery .
– Det er en let og boblende sommervin. Det er en apperitifvin, som går godt til sommermad fx. lam eller en salat, siger Torben Bo Toft Christensen.
Samarbejdet med Casper og Søren startede for nogle år siden. De løste mikrobiologi på universitetet og var gået i gang med at brygge på bær. Den interesse har de taget med videre og driver i dag @poorchancewinery i en garage på Nørrebro.
– Det udviklede sig til, at de fik saft og brombærresterne fra vores isproduktion. Især var de interesserede i pulpekernerne, fortæller Torben Bo Toft Christensen.
“Vi går hånd i hånd” er det 75. produkt fra Rokkedyssegaard siden 2011. I dag står den kokkeudddannede svigersøn Mick for det meste af arbejdet.
Lige nu arbejdes der med eddiker. Det skal resultere i otte forskellige eddiker, som bliver sat til salg i gårdbutikken.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder