Rokkedyssegaard i din egen have

Rokkedyssegaard sælger jordbærplanter af egen avl.

For nogle år siden kunne man hente en del af Farum Parks græstæppe. Nu kan man plante en lille smule Rokkedyssegaard hjemme i haven.
Rokkedyssegaard er en del af lokalområdets historie. Når man får gæster, er det altid fantastisk, at kunne servere et lokalt produkt af bedste skuffe. Nu kan man få den historik hjem i sin egen have. Lisbeth og Torben Bo Toft Christensen sælger nogle af de jordbærplanter, som i årtier har tjent gården så godt.
– Jordbærplanterne er stærke planter, der vil give flotte jordbær i denne sommer. Vi har dyrket planterne frem i de potter, som du køber. Planterne har fået en god start på livet her på Rokkedyssegaard, fortæller Torben Bp Toft Christensen.
Man slipper altså for at købe planter af tvivlsom kvalitet i det lokale byggemarked. De her planter er hårdføre.
Rokkedyssegaard sælger tre forskellige jordbærplanter. Rhumba og Malling er klassiske jordbærsorter, som giver mange bær i juni måned. Rhumba giver dejligt store, runde og bær. Malling er et kegleformet bær med sødme og fasthed.
Sweet Eve er et evighedsbær, som bliver ved med at blomstre og sætte jordbær hele sommeren. Det er et snackbær, fordi det knaser og har en sød eftersmag.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest