Furesø Kommune og DN Furesøs store projekt for indhegning af Baunesletten møder en del modstand. Bestyrelsesmedlem i DN Furesø, Morten Rosenvold Villadsen, svarer på indvendingerne.
Furesø Kommune Udvalg for Natur & Klima har sat gang i forberedelserne af et stort naturprojekt med et sammenhængende indhegnet område ved Farum Sø. Projektet strækker sig fra Baunesletten igennem Ryet Skov og Sortemosen helt over til Præstegårdsjordene i Farum.
I forhold til Baunesletten er projektet stødt på modstand i form af en underskriftsindsamling og en nystiftet forening.
Bestyrelsesmedlem Morten Rosenvold Villadsen imødekommer indvendingerne i et Facebook-opslag. Han har fundet tre generelle indvendinger imod projektet.
1. “Naturen og biodiversiteten – virker det med store planteædere? Mister vi noget? Bekymringer over at planteædere spiser blomsterne. Det er gået galt andre steder – også her?”
2. “Molslab har jo været i aviserne fordi der har været en hetz mod at lade heste og køer være vildtlevende – og der var vidst en farlig ballade.”
3. “Jeg er nabo til området og synes ikke om hegn og store dyr. Jeg lufter hund, går tur, cykler og kan godt lide tingene som de er.”
Morten Rosenvold Villadsen adresserer bekymringer således:
1. Der er stor videnskabelig konsensus omkring det greb som Furesø kommune ønsker at indføre (helårsgræssende store planteædere bag et hegn hvor alt andet kan passere) Vores allerbedste naturområder i Danmark prioriteres også på denne måde.
Store planteædere betyder flere blomster. Flere. Mindre græs. Flere farver, flere insekter, højere biodiversitet – hvis de altså lever frit i området, og ikke er slagtedyr. DN, DOF, Danmarks vilde natur, en række forskere, kommunens biologer, Verdens Skove kender alle til grebet, området og casen – og de er positive.
2. Molslab har været udsat for en hetz. Dem der hetzer Molslab tjener samtidig penge på at indsamle midler til at sabotere, sælge fotos til sensationspressen osv. Al saglighed er gået fløjten. Lad os håbe at ingen her i Furesø er så skruppelløse. Molslab er gået forrest og har fået en masse uønsket opmærksomhed, men de har (trods meget meget hyppige kontrolbesøg) aldrig haft kritik af deres hestes foderstand og kondition – en enkelt gang sad dog en gps-sender og gnavede nogle dage for meget og det blev påtalt og der var vidst en bøde (?) – men det handler jo om at de er en forskningsenhed på Aarhus Universitet og ikke om helårsgræsning eller at dyrene lever et mere frit liv end andre. Deres andele af rødlistede arter er i øvrigt i fremgang.
3. Der vil stadig være steder med hunde, cykler osv. Ja, det er helt klart en ændring af ens nærområde hvis der foregår naturgenopretning og hvis en lodsejer eller myndighed pludselig tager forskningen og de faglige anbefalinger alvorligt så er det nyt (det er nemlig stort set ikke sket før på naturområdet) – så ja det er en forandring. Men man bør glæde sig. Tænk, nogen tager naturen alvorligt.
Morten Rosenvold Villadsen runder opslaget af med en opfordring.
– Som nabo vil jeg bede dig at holde debatten faglig, underbygget med dokumentation og forhøre dig blandt fagpersoner og i øvrigt give lidt plads og glæde dig over en kommune der tager biodiversiteten alvorligt. Vi løser hverken klima eller biodiversitetskrisen hvis vi ikke vil afgive lidt plads og luksus.
