SF og LA tørner sammen på Demokratiets aften

Alverdens Vine arrangerer tre gange Demokratiets Aften. På fredag gælder det SF og Liberal Alliance. Pressefoto.

Fredag den 3. oktober kl. 18.30 er der Politik & Tapas i Alverdens Vine. Denne gang med SFs Jan Kjældgaard i et møde med Liberal Alliances Robert Mørck.
Det skal nok slå lidt gnister, når modsætningerne mødes i en debat hos Alverdens Vine, når der fredag den 3. oktober kl. 18.30 er Politik & Tapas hos Alverdens Vine.
– Vi har inviteret to af fremtidens kommunalpolitikere til at komme med et kort oplæg om, hvad deres partier står for. Det er SF og Liberal Alliance. To partier som stormer frem i meningsmålingerne. Det bliver spændende at se, hvordan det går dem i Furesø. Fra SF er det Jan Kjældgaard, som sidder i det nuværende byråd. Han møder i duellen Robert Mørck fra Liberal Alliance, som er et nyt ansigt på den politiske scene, fortæller vinhandler Flemming Oppfeldt i en pressemeddelelse.
Efter oplægget fra de to serverer vi en lækker tapas. Når mødet genoptages, er der mulighed for at stille spørgsmål og komme med ideer til de to indledere. Mødet slutter kl. 21.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder