Signes fantastiske rejse med Skolelandbruget

– Hun bliver svært at undvære, men vi kan ikke give hende mere, hvor end vi gerne ville, siger Skolelandbrugets landmand Katja Gullaksen og giver Talentet Signe en kæmpe krammer.
– Og jeg kan ikke bede om mere, svarer Signe.
Signe går ud af 10. klasse til sommer, og så er det slut med at komme på Skolelandbruget i Stavnsholt. Det har været hendes fristed og vendepunkt i livet.
– Vi har set en pige, der er blevet mere selvsikker og hviler mere i sig selv, I starten var Signe meget afhængig af, hvad andre sagde. Det er hun ikke mere. Vi ser en ung pige, der skal til at komme videre, siger Katja Gullaksen.
Signe har fremtidsplanerne klar. Hun starter på Sosu H-uddannelsen i Gladsaxe. Målet er at blive Pædagogisk Assistent.
-Jeg har altid været glad for dyr, så det er også for at komme lidt væk fra det, så jeg ikke går død i det. Men på sigt kunne det blive noget med dyr og børn, fortæller Signe.

Dyrene blev kilden til afstresning
Signe har selv sat ord på sin rejse med Skolelandbruget. Katja bad hende skrive en tekst. Det var en følelsesladet opgave.
Efter en række svære år på skolebænken fik Signe konstateret ADHD som 13-årig. Det medførte et skifte til en specialklasse på Syvstjerneskolen, hvor de andre elever havde det på samme måde.
– Det var så fedt for mig at starte et nyt sted, hvor ens klassekammerater var lidt ligesom en selv, og hvor der ingen mobning var. I syvende klasse havde jeg en periode, hvor jeg ikke gad skolen, men en dag tog jeg med en af mine veninder fra min klasse med ud på skolelandbruget i Farum, fortæller Signe.
Og så gik det ellers derudad. Signe blev praktikant på Skolelandbruget og derefter tilknyttet tre dage om ugen. For til sidst at blive lønnet medarbejder med vagter i weekenderne.
– Jeg glædede mig, hver gang jeg skulle der ud, for alle derude var så søde og rare. Jeg gik der gennem hele ottende og niende. Nu går jeg i tiende klasse og er stadig på Skolelandbruget. Dog kun en gang om ugen, da vi har været nødt til at skrue ned for, hvor mange dage jeg er der, fordi mit ønske og mål for tiende er at komme til eksamen i både dansk, engelsk og matematik, forklarer Signe, som godt ved, at det er tid til at give slip, men let er det ikke.
– Jeg tror ikke, det er muligt for mig at beskrive hvor meget, jeg elsker det sted, det har virkelig givet mig alt, meget mere end hvad jeg nogensinde har kunnet bede om. Det som jeg er allermest taknemlig for, er de venskaber jeg har fået derude igennem tiden. For mig er skolelandbruget ikke kun et sted, hvor jeg hjælper med at passe dyrene, men også et sted, hvor jeg føler mig velkommen og er en del af et fællesskab, hvor man kan være fuldstændig sig selv uden at være bange for at blive dømt. Det landbrug er blevet en del af mig nu, og det vil det altid være.