Skakspillere inviteres til Skakcafé i Annexgården

Skakspillere - store som små - inviteres til skakacfé i Annexgården. Privatfoto.

Nu sker der noget for skakinteresserede i Hareskovby og omegn. Maria Bille har taget initiativ til en skakcafé.
– Skak er en rigtig god sport for alle. Den er meget inkluderende og alle passer godt på hinanden. Det er store og små, tykke og tynde, de seje og de nørdede, siger Maria Bille.
Interessen opstod, da hendes egen søn kom med på skolens hold i Hvidovre, hvor der blev dyrket skoleskak. Helt så intensivt er det ikke på Hareskov Skole, som blev sønnens nye skole, da familien flyttede til Hareskovby.
Det vil Maria gøre noget ved. I samarbejde med Hareskovby Medborgerforening arrangerer hun skakcafé i Annexgården søndag den 17. november kl. 15 – 16.30. Alle skakinteresserede er velkomne til at komme og være med.
Maria vil sørge for at alle har nogen at spille mod. Så kom glad medbringende skakbræt og brikker – hvis du er under 10 år, så tag gerne en voksen med. Det er muligt at købe kaffe, juice, sodavand og snacks til hyggelige priser, men du er også velkommen til at medbringe eget brainfuel.
Tilmelding er ikke nødvendig – bare kom og vær med. Men man skal kunne spille skak for at deltage.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

1 kommentar til “Skakspillere inviteres til Skakcafé i Annexgården”

  1. I love reaԀing throսցh a рost that will make men and women think.
    Αlso, thank you for allowing for me to comment!

Der er lukket for kommentarer.