Skipperen fortæller Baadfartens historie

Af Pelle Ørsted, skipper på Furesøen.
Da Fæstningskanalen i 1888 stod færdig, fremkom justitsråd C. F. Garde med planer om at benytte den til transport af kalk. Han var medejer af Farum Kalkværk i Vassingerød, som leverede kalk og grus til de store igangværende byggerier i København. Kalkprodukterne måtte transporteres med hestevogn til Allerød Station, hvorfra de sendtes med jernbanen til København. Garde ønskede en mere direkte transportvej. Hans plan var at udgrave Mølleåen, som løb tæt forbi Kalkværket, og sejle kalket i pramme ad åen ud i Farum Sø, trække prammene på skinner over Fiskebæktangen og fortsætte over Furesøen. I Frederiksdal skulle prammene på ramper fires ned på det lavere vand og derfra sejles videre til Lyngby. Det var planen at lægge spor på Sorgenfrivej, så der kunne laves direkte omlæsning fra pram til godsvogn. Grundet manglende rentabilitet blev projektet aldrig til noget, og der blev i stedet bygget et billigt sidespor til jernbanen i Allerød. Slangerupbanens åbning i 1906 gjorde sidesporet overflødigt, og det blev fjernet igen.
På Mølleåen og Lyngby Sø startede C. F. Garde i 1893 forsøgsvis drift med tre mindre udflugtsbåde for i sommeren 1894 at gå i fuld drift med fast sejlplan. Ingen af bådene var dog velegnede til sejladsen, så i 1895 modtog Baadfarten den nybyggede Sjølund, som specifikt var bygget til formålet. Den havde en lav skorsten, så den kunne gå under broerne, og et tag, der sikrede passagererne imod gnister, sod og røg. Den var åben i siderne og kunne ikke lukkes. Beskyttelse mod vejrlig var dengang ikke højt prioriteret. DSB’s generaldirektør udtalte i 1930 i en anden sammenhæng: ”Det behøver ikke nødvendigvis at være behageligt at rejse” (om den manglende opvarmning af 2. og 3. klasses kupéer om vinteren).
Til sejlads på Furesøen og Farum Sø indkøbtes i 1895 et brugt amfibiefartøj fra Sverige. Det var bygget i 1891 i Kristianstad og blev døbt Svanen. For at komme fra den ene sø til den anden, måtte båden køre de 400 meter på skinner over landtange og landevej. Den vakte straks en vis opsigt, men da væsentlig flere valgte at kikke på end at betale de 25 øre (19 kroner i 2024 priser) for en tur, blev det i maj 1899 opgivet. Skinnevejen blev fjernet i 1902. Svanen fik fjernet sine hjul og forsatte sejladsen mellem Frederiksdal og Fiskebæk som almindelig rutebåd frem til 2. verdenskrig. Den blev herefter solgt og ombygget til bugserbåd i Københavns Sydhavn, men stødte på en mine i 1942 og sank.

Baadfarten bliver kommunal
Fra starten af tresserne begyndte det at gå ned ad bakke for Baadfarten. Bilen, sommerhuset og den gryende charterturisme gjorde nærturisme uinteressant, og indtægterne faldt. Driftsudgifterne steg derimod grundet bådenes og broernes tiltagende alder og på grund af de på den tid relativt høje lønstigninger. Nogle af de ældre både blev overflødige og solgtes fra. Slæbebådene (prammene, som dengang blev slæbt efter motorbådene) brugtes sidste gang i pinsen 1965, og alle ni blev i 1969 ophugget. Baadfarten gav ikke længere overskud, og i 1969 blev den sat til salg for 250.000 kroner.
Fabrikant Ole Fink-Jensen meldte sig som køber af personlig interesse. Med forbedret annoncering og gode tilbud fik han gjort Baadfarten mere kendt og populær. Det blev almindeligt at chartre bådene til festlige begivenheder og til firmaudflugter. Til trods for hans initiativer og hans forretningstalent lykkedes det aldrig at få balance i økonomien, og han valgte derfor ikke at forsætte efter sæsonen 1975. I 1976 købte de seks ”sø kommuner”, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Farum, Værløse, Birkerød og Søllerød, Baadfarten for i alt 300.000 kroner for fremover at drive den sammen.
Desværre er den politiske interesse for Baadfarten mindsket med tiden. Fra og med sæson 2024 har Furesø Kommune valgt at udtræde af Baadfartsudvalget, som herefter kun består af Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner. ’
Væsentlige begivenheder i Baadfartens tidlige historie
1895: Baadfarten var ved at være etableret og blev gjort til et aktieselskab.
1900: Baadfarten har fået sit foreløbige rutenet med tre ruter: Lyngby-Frederiksdal. Frederiksdal-Fiskebæk. Fiskebæk-Holte
1914: 1.verdenskrigs stærkt stigende kulpriser tvinger til indskrænkninger i sejladsen. Stemmeværket i Frederiksdal bliver bevogtet af den indkaldte sikringsstyrke, hvilket giver Baadfarten pæn trafik.
1917 og 1918: Der sejles kun på ruten Lyngby-Frederiksdal og til en forhøjet takst på 50 øre.
1928: Prinsesse Louise blev som første båd ombygget til motordrift. Dampdriftens afvikling påbegyndes.
1929: Baadfarten overtager sejladsen af Bagsværd Sø, og det rutenet, vi kender i dag, er en realitet.
1937: Prins Christian ombygges til motorbåd, og Baadfarten opnåede sin største flåde med tre dampbåde, 12 motorbåde og ni slæbebåde (pramme til udvidelse af passagerkapaciteten).
1938 eller 1939: Prinsesse Alexandrine ombygges til motorbåd.
1940: Driften ligger stille grundet krigen. Dampbåden Svanen sælges fra, og dampbåden Furesøen ophugges.
1941: Prins Christian og Prinsesse Alexandrine ombyggestil gasgeneratordrift, og der indføres på søndage sejlads på Lyngby-Frederiksdal ruten med 40 minutters drift.
1945: Krigen slutter, men forsyningssituationen er meget vanskelig, og sejladsen går atter i stå.
1946: Brændselssituationen forbedres, og normal drift genoptages. Passagererne strømmer til.
1948: Furesøen, første nye båd efter krigen indsættes på ruten: Frederiksdal-Furesøbad-Holte.
1954: Ny båd Svanen modtages. Den er bygget til sejlads på ruten: Lyngby-Frederiksdal.
1955: Baadfartens nyeste og største båd Hjortholm modtages. Den sejler på Furesøen.
1962: Lyngby-Taarbæk Kommune køber Sophienholm, og Baadfarten får her en populær anløbsbro.
1964: Frederiksdal Kro nedbrænder, og passagertallet på Lyngby-Frederiksdal ruten falder.
1967: Baadfarten stopper grundet svigtende passagertal på sejladsen Lyngby-Frederiksdal ruten.
1968: Hotel Hvide Hus indvies, og Baadfarten genoptager sejladsen på Lyngby-Frederiksdal ruten.
1972: Prins Christian genindvies, og anløbsbroen på Lyngby Hovedgade anlægges.
1976: Hjortholm findes en morgen sunket langs anløbsbroen i Frederiksdal, angiveligt grundet fejl på søventil. Der gik rygter om forsøg på forsikringssvindel.