Skovhusets store projekt Prismer kører videre med aktiviteter søndag den 12. november.
Klokken 14 til 16 kan man opleve: Gardening is Activism II. Det er et haveprojekt af kunstneren og permakulturdesigneren Skye Jin. Rundt om Skovhuset findes spor efter en gammel have, som med Skye Jins initiativ har fået nyt liv. I oktober plantede vi et spiseligt bunddække af buske, nu er turen kommet til skovjordbær og sødskærm.
Senere samme dag klokken 16 til 17 kan man være med til fællesskab i skumringstimen ved den smukke udsigt fra Skovhuset Kunst & Natur mod Søndersø.
Mørkning er et gammelt nordisk ritual, som fandtes på landet, indtil fjernsynet blev udbredt. I den blå time, lige der hvor mørket og lyset mødes, slap man dagens gøremål, lyttede til roen, så himlen skifte farve, fortalte historier og sang i stearinlysets skær. Jonas Berg sidder ved flyglet, og Sara Futtrup er vært, synger for og præsenterer en række aften- og vintersange fra Højskolesangbogen.
Der er fri entré til arrangementet. Billetter kan reserveres via billetto.dk eller fås ved indgangen. Caféen har åbent fra kl. 14.
https://billetto.dk/e/sang-i-morkningen-med-sara-futtrup-billetter-891874
Læs mere på skovhuset.org
Skovhuset holder plantedag og synger i mørkningen
Del nyhed
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyheder
Debat – Lad os genåbne Ellegården som samlingspunkt for fællesskabet
04/12/2024
Ingen kommentarer
Læs mere »