Gravearbejdet på Skovløbervangen forventes afsluttet den 1. august.
Udlægningen af fjernvarmerør har i flere omgange medført en lukning af Skovløbervangen, som er den direkte vej fra Værløse til Hareskovby.
Nu nærmer det sig afslutningen. Frem til den 14. juli arbejdes der ved Syvstjerneskolen. Her vil der være spærret for gennemkørsel. Der etableres omkørsel via Elsevej.
Den 7. juli tog man fat på den sidste etape. Det er strækningen fra Syvstjerneskolen til Elsevej. Arbejdet forventes afsluttet den 1. august. Indtil den dag vil der være prioriteret trafik, hvilket betyder, at der kun kan køres på én bane, og der skal gives plads til modkørende.
Gravearbejdet rykker derefter til Ballerupvej, hvor der vil blive lukket for trafik i den ene vejbane i et halvt års tid.






