Politiet har lukket det centrale Værløse ned lørdag ved 17.tiden. Foto: Jeppe Wahlstrøm.

Lørdag aften oplyste Nordsjællands Politi, at der er anholdt tre personer i sagen om skudepisoden på Læssevej.
Efter intenst arbejde i timerne efter skudepisoden på Læssevej i Værløse kunne Nordsjællands Politi lørdag aften fortælle, at der er anholdt tre personer i sagen.
Politiet arbejder ud fra en teori om, at sagen er banderelateret.
Alt om Furesø har talt med flere øjenvidner til skudepisoden på Læssevej og har stykket begivenhederne sammen.
Omkring klokken 16.20 hørte flere et højt brag. Det lød som om to biler stødte sammen. Braget kom fra lyskrydset ved Ballerupvej.
Det viste sig, at en Mercedes var kørt ind i en BMW. De to biler drejede til venstre ind på Kirke Værløsevej. Med Mercedes-bilen forrest og i drejebanen ind mod Læssevej. BMWen tog et større sving. Bilerne drejede ind på Læssevej og kørte i høj fart ned til parkeringspladsen ved Banekrogen. Her forsøgte BMWen at dreje ind, men blev skåret af. De to biler standsede og der blev affyret tre til fire skud fra den ene bil, som efterfølgende forsvandt fra stedet.
En ambulance kom til stedet og førte en person til hospitalet. Nordsjællands Politi spærrede hele området af, så det ikke var muligt at køre mod Ballerup og Kirke Værløse.
Nordsjællands Politi har siden oplyst til flere medier, at en mand fra årgang 92 er i kritisk tilstand efter at være ramt i maven.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder