Vanddammegård i Farum Nordby donerer årets juletræ. En smuk ædelgran på 10 til 12 meter.
Folkene bag Farums juletræ fik sig en glædelig overraskelse, da de på sociale medier efterlyste et godt træ, som kunne blive årets juletræ på Frodes Plads.
– Det gik lynhurtigt. Vanddammegård svarede, at de havde masser af grantræer i haven. Vi kunne selv vælge. Så vi har valgt et flot træ. Det bliver fantastisk, siger Margit Madsen fra Farums Juletræ.
Der er tale om en ædelgran på 10 til 12 meters højde.
– Det er så smukt, jubler Margit Madsen.
Glæden bliver ikke mindre af endnu en fornem donation. Danbolig Christian Winther på Farum Hovedgade har doneret 3000 julelys.
– Efter sidste års juletræ konstaterede vi, at julelysene var blevet for gamle. I stedet har Danbolig doneret nye julelys. Det bliver så flot, fortæller Margit Madsen.
Årets juletræstænding finder sted den 22. november kl. 17 på Frodes Plads.
1 kommentar til “Smuk ædelgran bliver Farums Juletræ”
Hvor er det bare godt! Kæmpe tak til alle de gode kræfter bag Farums Juletræ. Flotte donationer af Vanddammegård og Danbolig. Så bliver det atter jul i år!
Der er lukket for kommentarer.