Souschef flytter til nabokommunen

Inger Lerch Høj starter den 1. april som leder af Ballerup Musik- og Kulturskole. Privatfoto.

Furesø Musikskoles souschef Inger Lerch Høj har fået stillingen som leder af Ballerup Musik- og Kulturskole. Hun skifter den 1. april.
Kulturområdet i Furesø Kommune siger farvel til en profil, når Inger Lech Høj den 1. april tiltræder som leder af Ballerup Musik- og Kulturskole, Bamuk.
– Det har været en fornøjelse at være med til at udvikle Furesø Musikskole sammen med alle de gode kræfter i kommunen, og jeg ser frem til at få lov at slutte af med et af de projekter, jeg glæder mig over, er blevet en tilbagevendende begivenhed; den internationale festival, Danish Harp Days, 21.-23. marts i Farum Kulturhus, siger Inger Lerch Høj til Alt Om Furesø.
Inger Lerch Høj blev i august 2018 ansat som ledelseskonsulent i Furesø Kommune. For tre år siden blev hun så souschef i Furesø Musikskole.
Nu tager hun altså en stort karrierehop som leder af Ballerup Musik- og Kulturskole.
– Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af Bamuk, men må samtidigt sige farvel til mange dygtige kollegaer på tværs af institutioner og forvaltning i Furesø, lyder det fra Inger Lerch Høj.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder