Spar Nord sætter gang i udviklingen af Farum Badminton

Farum Badmintons formand, Daniel Roland, med den store check fra Spar Nord Fonden. Foto: Spar Nord. .

I forbindelse med Spar Nord Allerøds jubilæumsfejring på Allerød Torv blev der uddelt midler fra Spar Nord Fondens Jubilæumspulje.
Der var god grund til at feste på Allerød Torv, da Spar Nord Allerød fejrede bankens jubilæum med donationer til foreninger i Rudersdal, Allerød og Farum.
Fem foreninger fra Farum fik del i jubilæumspuljen. Ikke mindst var der 10.000 kroner til Farum Badminton.
Klubbens nye formand, Daniel Roland, var mødt frem og nød festen.
– Det var en festlig dag på torvet i Allerød, fortæller Daniel Roland.
Direktør Jens Karlsson overrakte den store check på 10.000 kroner til Daniel Roland.
– Pengene skal bruges til at uddanne nye frivillige kræfter, så vi kan videreudvikle vores klub, forklarer Daniel Roland.
Frivillighed er blevet et tema i alle foreninger. I Farum Badminton satser man på bredden og skal klubben videre med endnu større hold i ungdoms, veteran og motionistafdelingen, bliver der brug for flere frivillige.
Inspirationen kommer fra seniorafdelingen i Farum Badminton, som har vækstet de senere år. Her er der bevidst satset på fællesskabet og gode oplevelser. Den model tænkes videreudviklet til de andre afdelinger.
Der var også 10.000 kroner til Furesø eSport, Furesø Løbeklub, Farum Salsa og Hjerteforeningen Furesø.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest