Den tredje nye spiller er klar for Furesø Håndbold. Stregspilleren Anton Høeg Henriksen kommer til fra FIF.
Træner Morten Haupt Petersson er i fuld gang med forberedelserne til den kommende sæson i 2. division. Det bliver med en forstærket trup.
Senest har den 21-årige stregspiller Anton Høeg Henriksen valgt at skifte klubadresse fra Frederiksberg til Furesø.
– Anton er en spiller, vi har været ude efter et stykke tid, og efter gode samtaler og træninger, er vi nu glade for, at han vælger Furesø Håndbold. Han har en enorm fysik og de fleste hold i 2. division får noget at se til med specielt hans gode angrebsspil, siger Morten Haupt Petersson.
Anton Høeg Henriksen har senest spillet for FIF i 1. division og 2. division. Han skal indgå i samarbejde med Furesøs nuværende stregspiller Kasper Thygesen.
– Jeg ser frem til at blive en del af Furesø Håndbold og bidrage til holdets succes. Det er en spændende tid, og jeg glæder mig til at spille sammen med mine nye holdkammerater og vise, hvad jeg kan på banen, siger Anton Høeg Henriksen.
Furesø Håndbold har tidligere meldt ud, at der er tilgang til bagkæden i form af Andreas Moutot og Christoffer Ryding Dahl.
Stærk streg forstærker Furesø
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest