Nordsjællands Politi skriver i døgnrapporten den 20. september 2024, at man har fanget en vanvidsbilist i Farum.
En 71-årig mand blev torsdag sigtet for spirituskørsel på Frederiksborgvej, da han førte en lastbil med en promille over 2. Manden blev taget med til blodprøveudtagning på hospitalet for at fastslå den præcise promille.
Ifølge færdsels- og straffeloven defineres vanvidskørsel som:
Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t.
Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover
Spirituskørsel med en promille over 2,00