Stavnsholt havde i 1930´erne er teglværk, men de svære tider under besættelsen gjorde det af med det.
I begyndelsen af det 19. århundrede var der et stort behov for byggematerialer til den hastigt voksende befolkning.
I 1930 besluttede Ingeniør Otto Friis, at etablere Stavnsholt Teglværk. Han fik Farum Sogneråds tilladelse til projektet og opkøbte jord af Solhøjgård og Furesøgård til formålet.
Opstarten skete under vanskelige betingelser, idet der var særdeles hård konkurrence fra Frederiksholms Teglværk i København.
Otto Friis fortsatte kampen op i 1940´erne, men da der blev indført et stop for byggerier under krigen, slog det økonomien væk under Stavnsholt Teglværk. Virksomheden lukkede i 1944.
Furesø-egnen har haft stor tilknytning til teglværker. Blovstrød Teglværk og Allerød Teglværk gravede i årtier efter ler ved Hyrebakken tæt på Ravnsholt Skov. I dag er tydelige spor i form af Allerød Lergrav samt flere nedlagte tipvognsspor i Ravnsholt Skov.
Kilde: Karl Larsen. Notat om Farum Kommunes Historie. Lex Danmark.
1 kommentar til “Stavnsholt Teglværk – slået til tælling af krigen”
Kære Alt om Furesø.
Jeg lod mig inspirere at omtalen at Stavnsholt Teglværk, også kalder Furesøgård Teglværk, Stavnsholt til at give en oversigt af de teglværker / teglovne der kendes i Farum sogn gennem tiden.
Der har været flere og jeg giver en oversigt.
Den ældst kendte teglovn var placeret i Farum Lillevang.
Pottemager- og teglovne i Lillevang Skov består af 8 pottemager- og teglovne fra 1300-tallet, som fik leret fra de omliggende lergrave.
Paltholm Teglovn kendes fra et kort, dateret 1857 og 1878
Frederiksminde Teglværker i Bregnerød kendes fra et kort, dateret 1855 og 1877
Enebogård Teglværk kendes fra et kort, dateret 1857
Hvis der ønskes detaljer om de enkelte teglværker må i henvende jer til mig.
Venlig Hilsen, Poul Korsholm