
Der er håndværkeraktivitet og store stilladser ved Værløse Kirke. Sognerådsformand Hanne Mølgaard forklarer hvorfor.
Værløse Kirkes store vinduer ud med Byfælleden Nørreskov Park har altid været et pejlepunkt.
Nu står der et stort stillads foran vinduerne. Sognerådsformand Hanne Mølgaard forklarer:
– De høje vinduer i kirken, der blev monteret i 1980-erne er desværre så nedbrudte at en større renovering er påkrævet. Og det er dette arbejde, der er ved at blive udført, forklarer Hanne Mølgaard.
Lille Værløse Kirke blev opført i et tidløst design af arkitekt Holger Jensen. Kirken blev indviet i 1971. Efter nogle større ændringer blev kirken genindviet i 1984. I 1992 skiftede kirken navn fra Lille Værløse Kirke til Værløse Kirke.