Debat – Store naturprojekter med store dyr bliver store succeser

Græsningsprojektet på Baunesletten kommer til at se nogenlunde sådan her ud. . Foto: Rasmus Trock Kinnerup.

Af Rasmus Trock Kinnerup.
Det har længe været kendt at Danmarks mest besøgte naturområde er Jægersborg Dyrehave. Dyrehaven er omkranset af 2m højt hegn og indenfor er der udsat både store kronhjorte og dådyr. Folk cykler, lufter hunde i snor og holder picnic. De gamle egetræer, store flokke af hjorte og masser af glade besøgende.
Bornholms næststørste turistattraktion, efter Hammershus, er bisonskoven i Almindingen hvor en flok af den truede europæiske bison lever i 200 hektar skov og snart bliver arealet mangedoblet når skoven bliver til en naturnationalpark. En glæde for de besøgende og et godt bidrag indsatsen for at sikre artens overlevelse.
Lille Vildmose og Hammer Bakker i Nordjylland med vildsvin, vilde heste, køer, bison, elge, kronhjorte og et ulvepar er også store attraktioner der tiltrækker besøgende fra hele landet.
Molslaboratoriet er, alle mediehistorierne til trods, også en publikumssucces med mountainbikes, hunde, skoleklasser, picnic, forskning, guidede ture og et væld af blomster sommerfugle og truede arter.
Det skal her understreges at Molslaboratoriet er Danmarks mest kontrollerede dyrehold og modsat mange usaglige påstande så har Molslaboratoriet endnu ikke har fået så meget som en eneste påtale for dyrenes foderstand (huld).
Man kan også nævne den indhegnede Bøtø-skov på Falster, de vilde heste på Sydlangeland, Hellebæk Kohave ved Helsingør eller de helårsgræssende køer og heste i Gladsaxe. Alle populære attraktioner der trækker et stort antal besøgende af enhver slags og som både borgere og politikere ser som en særlig gave at have i baghaven.
Danskerne har appetit på vild natur med store dyr og det er stort og prisværdigt at politikerne i Furesø kommune står fast på deres grønne profil og faktisk prioriterer biodiversiteten og den vilde natur – fx på Baunesletten.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

6 kommentarer til “Debat – Store naturprojekter med store dyr bliver store succeser”

  1. Henrik Christensen

    Ikke altid – i vaserne i Rudersdal er hestene taget væk igen. Hvad kan vi lære af deres projekt inden vi begynder Furesøs?

    1. Rasmus Trock Kinnerup

      Okserne ved Søndersø døde af alderdom eller aldersrelaterede sygdomme. Dem sidste i flokken blev vist aflivet så den ikke skulle gå alene.

      1. Som du kan læse her, blev de syge og de sidste 2 blev skudt af en slagter i 2019

Der er lukket for kommentarer.