Furesø Kommune ændrer hastighedsgrænsen fra 50 km/t til 40 km/t i Ryetvej-kvarteret.
Politikerne og forvaltningen i Furesø Kommune har i mange år arbejdet for at få tilladelse til at sætte hastighedsgrænserne ned i en række områder i Furesø Kommune.
Her i foråret 2025 kom der for alvor skred i sagerne. Det vil snart kunne mærkes i området mellem Ryetvej, Nørrevænget og Fiskebækvej. I dette nærmest trekantede boligområde vil fartgræsen blive sat ned fra 50 km/t. til 40 km /t.
-I uge 28 ændrer Furesø Kommune den eksisterende gældende hastighedsgrænse på 50 km/t i Ryetvej-kvarteret i Værløse til en bindende 40 km/t-hastighedszone. Hvor man tidligere måtte køre op til 50 km/t i området bliver det altså nu kun lovligt at køre maksimalt 40 km/t., skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse.
Efter dialog med beboere og grundejere vil der blive etableret ekstra fartdæmpende bump i området. Alle bumpene forventes at være etableret ved udgangen af uge 28.
Bumpene bliver etableret følgende steder:
Engstedet ud for nr. 31 / 33
Bavnestedet ud for nr. 109
Bavnestedet ud for nr. 1 / 4
Nørreskovvang – ca. 30 m sydvest for indkørsel til Bavnehøj Park 17-34
Nørreskovvang ud for nr. 47A / 62 / 64
Klosterbakken ud for nr. 19 / 20/ 22
Munkevej ud for nr. 18 / 21
Nørrevænget ud for nr. 90 / 92 (Etableres først senere i 2025 grundet kommende asfaltarbejder på vejen)
Nørrevænget ved nr. ved 28 / 30 (Etableres først senere i 2025 grundet kommende asfaltarbejder på vejen).







