Strikkecafé for børn tager på tur

FFO-børnene i Jonstrup strikker og hækler på livet løs. Nu tager de på strikketur.

I Jonstrup FFO har Linda Pagaard Heilbo lavet en strikkecafé. Det er blevet voldsomt populært. Nu tager børn og bedsteforældre på tur til Wool Collective.
Af Mikkel Kjølby
Hver mandag og torsdag glemmer børnene alt om Ipads og smartphones, når der er strikkecafé.
Det er pædagog Linda Pagaard Heilbo, som fingerstrikker, hækler og strikker md børnene.
-Flere forårsbørn og børn fra 0.-2. klasse har virkelig opnået glæden og kompetencer med at hækle og strikke. Børnene siger selv at roen omkring nørkleriet giver dem glæde, siger Linda Pagaard Heilbo.

Børnene har taget deres strikkeglæde med hjem og spredt den til deres forældre og bedsteforældre.
Det har fået Linda til at arrangere en fælles cykeltur, hvor målet er Værløse Bymidte. Torsdag den 25. juni cykler 15 børn og deres forældre og bedsteforældre til Wool Collective.
– Nogle af bedsteforældrene kommer helt fra Jylland for at være med, siger Linda Pagaard Heilbo, som glæder sig til at få inspiration.
– Vi skal på en rigtig strikkecafé i Værløse Bymidte, så de FFO-børn der er med, kan lære flere strikke- og hæklefærdigheder, forklarer Linda Pagaard Heilbo.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder