Succes for Farums nye kampboksere

Abdul Rehman tog guld med hjem fra HSK Box Cup. Privatfoto.

HSK Box Cup bød på succesoplevelser for Abdul Rehman og Arthur Dall fra Farum Bokseklub.
Med Daniel Clifford og Birk Rabjerg-Olsen i DABUS udviklingstrup har Farum Bokseklub formet nogle forbilleder for en ny gruppe af kampboksere.
Et par af dem opnåede succes ved HSK Box Cup i Hillerød.
Abdul Rehman tog ligefrem guld i U15 bantamvægt, hvor han vandt over en anden dansk bokser. Det var blot Abduls anden kamp.
Arthur Dall vandt sin semifinale i u19 letsværvægt over en bokser fra AIK Roskilde. I sin blot femte kamp skulle han derfor op imod den langt mere rutinerede Hamza Abdales fra Gilleleje i finalen. Her blev det til et nederlag, men en sølvmedalje var en god trøst.
Daniel Clifford var direkte i finalen U 19 letvægt. Her tabte han en tæt kamp til engelske Aryaan Hussein.
Birk Rabjerg-Olsen led karrierens første nederlag, men der skulle en firedobbelt irsk mester til at besejre Farums store talent, som først startede som kampbokser for et års tid siden.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder