Svensk toporkester kommer til Galaksen

Bo Kaspers Orkester spiller i Galaksen den 12. september. Pressefoto.

Kulturhuset Galaksen kan atter byde velkommen til Bo Kaspers Orkester. Det sker den 12. september.
Med et nyt album i støbeskeen afslutter Bo Kaspers Orkester sommeren 2025 med stop i kun fem danske byer, heriblandt altså Værløse
Bo Kaspers Orkester er kendt og elsket for deres særegne blanding af soul, pop, jazz og svensk visetradition. Med intet mindre end 14 albums i bagkataloget har de gennem årene cementeret sig som et af Nordens mest roste livebands. I september 2025 kan publikum se frem til et glædeligt gensyn med det svenske orkester, når de afslutter sommeren med koncerter i Helsingør, Greve, Værløse, Aarhus og Aalborg.
Om de kommende koncerter fortæller frontmand Bo Sundström:
– Bo Kaspers Orkester er lidt af nogle danskofiler. Så det glæder os at se, at sommeren 2025 afsluttes med en lille tour til Danmark.
– Vi fornemmer også, at mange i broderlandet kan lide det, vi nu i over 30 år har rejst rundt med. 14 albums senere er det altid lige spændende at sammensætte en sætliste. Skal vi tage den sang med og lade en anden hvile? Skal vi turde spille det nye materiale, som skal indspilles i maj og udgives til efteråret?
Yderligere information: www.galaksen.dk

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *