Sydamerika møder Rusland musikalsk

Instrumenterne balalajka og guitar fra to verdensdele mødes i Kirke Værløse Kirke

Balalajkaen og guitaren er hovedpersoner i Bjarke Houmann og Anders Kappel Øvres musikalske fortælling i Kirke Værløse Kirke den 12. april kl. 15
Musikken til denne eftermiddagskoncert repræsenterer de to verdensdele, Sydamerika og Rusland, og velkendte instrumenter fra disse dele af verden, guitar og balalajka, vil bevæge sig ind på hinandens områder i smukke harmonier.
Balalajkaen, med sin spinkle trækrop og de sprøde, sprællende toner, er en af hovedingredienserne i den russiske folkemusiks hjerte og sjæl. På russisk siger man, at balalajkaen taler og derfor vil musikken til koncerten tale direkte til de menneskelige følelser. Balalajkaen spilles af Bjarke, som er opvokset med instrumentet via familiebånd til det anerkendte ”Pavlovski’s balalajkaorkester”i København. Bjarke har optrådt i ind- og udland og har desuden studeret balalajka på konservatoriet i Sankt Petersborg.

Guitaren, som oprindelig kommer fra Spanien, tog turen over Atlanten og blev en stor del af den sydamerikanske musikkultur. Guitaren er i hænderne på Anders, der er klassisk uddannet guitarist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Anders har boet på Trinidad i Caribien i tyve år og har dér tabt sit hjerte til venezuelanske valse, brasilianske choros, calypso og de mange andre livsglade rytmer fra ”den ny verden”.
Gratis adgang.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder