Tag til Peter af Farum med Furesø Teater

Jens Jørn Spottag spiller hovedrollen som Peter af Farum. Foto: Büro Janzen for Folketeatret.

Furesø Teater indbyder søndag den 23. februar kl. 15.00 og tirsdag den 25. februar kl. 19.30 i samarbejde med Folketeatret kommunens borgere til en helt særlig teateroplevelse på Folketeatrets scene i Nørregade i København.
Det er til forestillingen ‘Peter af Farum’ med Jens Jørn Spottag i hovedrollen som Peter Brixtofte, der netop har haft premiere.
Det er en del af Furesøs nyere lokalpolitiske historie, som nu er gjort til genstand for en teaterforestilling.
– Mange vil sikkert gerne have et førstehåndsindtryk af, hvordan det, der udspillede sig i lokalsamfundet for 20 år siden, nu bliver fortolket i en ny politisk komedie. Derfor kan jeg kun opfordre til at tage på teatertur til Folketeatret i Nørregade, hvor en del af pladserne de nævnte dage er reserveret til Furesø kommunes borgere’, sige Kurt Bjørkvik, formand for Furesø Teater.
‘Peter af Farum’ er et politisk satirisk drama om en karismatisk, visionær og folkelige bykonge samt en flok dedikerede kommunalpolitikere, der red med på en ideologisk bølge om at gøre en halvkedelig kommune til Danmarks bedste sted at bo. Men var det forsvarligt? Og var det i det hele taget lovligt?
Folketeatrets forestilling er inspireret af virkelige hændelser, men dog ren og underholdende fiktion om et menneske, der turde at stå ved sine visioner selv i modgang.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder