Nordsjællands Politi måtte natten til onsdag sigte en mand for bedrageri, da han ikke ville betale for en taxatur.
– En taxachauffør kontaktede politiet klokken 00.46 efter at have kørt en kunde til en adresse i Værløse. Kunden, en 27-årig mand fra København, havde oplyst, at han ville hente penge indenfor, men vendte ikke tilbage. Politiet ankom til stedet, og da manden hverken kunne eller ville betale for turen, blev han sigtet for bedrageri, skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.







