Anders Matthesens elskede figurer i Ternet Ninja er tilbage. Værløse Bio viser alle tre film i et Ternet Ninja Maraton den 16. august, og har forpremiere på filmen den 17. og 18. august.
Værløse Bio går all in på Ternet Ninja. Det sker i anledning af premieren på den tredje film om Aske og den forunderlige ninjadukke.
Den 16. august kl. 13.15 starter et Ternet Ninja Maraton i Værløse Bio med visning af alle tre film i serien.
Værløse Bio har også sikret forpremierer på Ternet Ninja 3 den 17. august og den 18. august. Filmen har officielt premiere den 21. august.
Anders Matthesens elskede figurer er ved en korsvej. Askes interesse for ninja-missioner ved at aftage. Han vil hellere bruge tid på vennerne, og Ternet Ninja føler sig tilovers og ivrig efter at opstøve en ny mission. Det resulterer i at Aske uforvarende kommer til at lægge sig ud med Jessicas bad-boy kæreste, Marco og dennes gangstervenner, der svarer igen ved at sætte ild til haveskuret, og så går det ellers over stok og sten i vaskeægte Ternet Ninja-stil.







