Tilmelding til sommerferieaktiviteter åbner

Man kan gå til tennis i sommerferien.

Furesø Kommunes populære sommerferieaktiviteter er klar med tilmeldingsprocessen. Tilmeldingen åbnes onsdag den 14. maj kl. 7.
Der var engang, at forældre stod i kø hele vejen fra Værløse Rådhus ned til Super Brugsen på Værløse Bymidte for at tilmelde deres børn til sommerferieaktiviteterne.
Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag gøres den slags elektronisk, men der er stadig pres på systemet, når der åbnes for tilmelding.
I år sker det onsdag den 14. maj kl. 7. Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet, så vær klar fra morgenstunden.
Igen i år kan Furesøs foreninger og kulturinstitutioner tilbyde en masse spændende, kreative, sjove og ikke mindst forskellige aktiviteter, så der er noget for enhver smag.
Sommerferieaktiviteterne dækker over et bredt udvalg af aktiviteter for børn og unge og er for kommende 1.-9. klasses elever, der bor eller går i skole i Furesø Kommune.
Der vil være 80 aktiviteter fordelt på sommerferiens syv uger.
Læs mere på: www.sommerferieaktiviteter.dk

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder