I Jonstrupvang findes en langdysse, som kaldes for Tingstedet. I virkeligheden er det en del af vores forfædres knoglekultur.
Af Mikkel Kjølby
Når man går en tur langs med Jonstrupvangs nordlige skovbryn, støder man en samling sten inde mod Walgerholm.
Sådan som stenene er placeret, ligner det et tingsted. Altså et sted, hvor man samledes og snakkede sig til rette. Stedet kaldes også for tingstedet.
Men det har intet med et tingsted at gøre!
Tingstedet i Jonstrupvang er en langdysse. Den er bygget omkring 3.400 år fvt.
Niels Bødker Thomsen fra Værløseegnens Historiske Forening fortæller:
– På det tidspunkt blev der opført tusindvis af den slags anlæg i Danmark og Vesteuropa. Det var en kolossal indsats. Der er ingen tvivl om, at det har været ekstremt vigtigt for dem at lave det. I den periode udvikler man og tilpasser agerbruget i Danmark. Det kræver, at man arbejder sammen. For at markere det fællesskab laver man fælles projekter. Man samles om et eller andet, fortæller Niels Bødker Thomsen.
Jonstrupområdet var dækket af urskov, indtil for 6000 år siden, hvor man begyndte at rydde skoven for at få plads til landbrug.
Alene i Furesø Kommune finder man 20-25 langdysser. Den mest kendte er Trekroner i St. Hareskov. For her blev der fundet spor af anlæggets anvendelse.
– Langdysserne har noget med de døde at gøre. Det er en del af den tids forfædrekult. Man begravede ikke folk dengang. Man var sammen med de døde. Man lagde de døde i dyssekamrene, og når sol og måne stod rigtigt, fjernede man dele af knoglerne og lagde dem i et Sarup-anlæg. Man mener at der har ligget en for vestenden af Farum Sø, forklarer Niels Bødker Thomsen.
Langdyssen i Jonstrupvang er ligesom de andre langdysser en stor høj omgivet af en form. Der er kamre inde i højen, som ofte er orienteret imod verdenshjørnerne, så det passer med op- og nedgang af sol og måde.
Tingstedet er rimelig velbevaret. To af dyssekammerets fire sten er tilbage. Oprindelig har dyssekammeret med dæksten været dækket af en flad jordhøj omkranset af store randsten. Forskellige tiders stenhuggere har fjernet sten fra dyssen, og jordhøjen er gennem de mere end fem tusinde år, dyssen har ligget i Jonstrup Vang, blevet udjævnet af vejrliget.
