To par søstre skal spille om DM-guld

Tvillingerne Anna og Emma Brandt Schultz er klar til finalen i U16-damedouble.

Semifinaledagen ved Ungdoms-DM i tennis gav tre sejre til Hareskov-Værløse Tennisklub.
Emilia Henningsen mødte sin lillesøster Philippa Henningsen – som blot er U10-spiller – i U12-damesingle og var som ventet en del større og bedre. Emilia spiller finale mandag klokken 9.00 imod Coco Lynge Olsen fra KB.
Emilia og Philippa spiller sammen i damedouble. Her vandt de med 6-1, 6-1 over Esther De Tusch-Lec og Clara Tscherning. Nu venter en finale imod det topseedede par.
Tvillingerne Anna og Emma Brandt Schultz var ude i et sandt drama i U16-damedouble. De tabte første sæt med 3-6, hev andet sæt hjem med 7-6 efter tiebreak, og tog den afgørende matchtiebreak med 11-9 over Caroline Hermanns og Sofie Tolbøl.
Anna og Emma skal også op imod det topseedede par i finalen.
Lillebror Reinholdt Emil Brandt Schultz og hans makker Leo Yuan tabte deres semifinale i U12-herredouble. Det viser sig, at førsteårsspilleren Reinholdt Emil var særdeles uheldig med lodtrækning i herresingle. Her tabte i anden runde en tæt kamp til Silas Fridthjof, som siden har spillet sig sikkert i finalen.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest