
DN Furesøs nye børneklub VILD arrangerer tusmørketur søndag den 17. november.
Gisselfeldengen er et åndehul i Hareskoven og rummer et af områdets mest populære shelters. Her er der smukt og dragende i dagtimerne, men om natten kan det hele blive uhyggeligt.
Søndag den 17. november klokken 14-16 er der tusmørketur for alle sanser på Gisselfeld-engen i Hareskoven, hvor man kan møde nogle af skovens dyr og drikke varm kakao over bål.
Turen starter på parkeringspladsen i svinget nærmest broen på Skovlystvej. Herfra går turen i fælles flok mod shelteret.