U12-landshold blandt de fire bedste i Europa

Reinholdt Emil Brandt Schultz og det danske U12-landshold nåede semifinalen ved EM-.slutspillet. Privatfoto.

Reinholdt Emil Brandt Schultz fra Hareskov-Værløse Tennisklub og det danske U12-landshold nåede semifinalen ved EM-slutspillet.
For et par uger siden kunne man i dette medie læse om HVT-tennisspilleren Reinholdt Emil, som var med til at kvalificere U12-landsholdet til EM-slutspillet i Sunderland. Det var første gang, et dansk juniorhold har kvalificeret sig til EM-slutspillet, siden de nuværende Davis Cup-helte Holger Rune og Elmer Møller gjorde det i 2015.
Nu er Reinholdt Emil og de to landsholdskammerater netop returneret fra Sunderland. De tog afsted med en viden om, at de allerede inden turen til Sunderland havde overgået alles forventninger.
Alligevel fortsatte de danske drenge i kvartfinalen deres succesfulde EM-kampagne, da de slog den stærke tennisnation Italien med 2-1.
I semifinalen tabte drengene til de senere europamestre fra England med 0-3, og i bronzekampen tabte Danmark til Frankrig med 0-3..
Reinholdt Emil er bl.a. på baggrund af de flotte resultater i EM-turneringen inviteret til at deltage i Open Super 12 Auray med start lige efter vinterferien. Det er en turnering, hvor de bedste U12-spillere i Europa kæmper mod hinanden.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder