
Værløses U13 4+3 hold blev sjællandsmestre med en suveræn sejr på 8-1 over Solrød Strand i finalen den 18. marts.
U13-holdet er gået ubesejret gennem hele sæsonen, og er nu klar til at kæmpe om danmarksmesterskabet den 26-27 april i Middelfart.
Holdet består af Maja Toftgaard, Thea Molander Kragh, Jasmina Phakinee Sorheng, Tristan Norup Benedictus, Isak Elmqvist, Max Roswall Dekkerhus, Gustav Bech Rasmussen og August Muurholm. Træner Nikolaj Rosing støttede holdet på bedste vis gennem finalen.
Værløse Badmintons U17-hold sluttede på fjerdepladsen i den østdanske 4+3-række og er også kvalificeret til DM-slutrunden.
Fjerdepladsen gav også en plads i SM-finalen imod Solrød Strand. Den kamp vandt Solrød Strand med 6-3.
Værløses hold består af: Eline Landsvig, Astrid Kruse, Nina Rose Jespersen, Louise Bille-Biggart, Oskar Bengtsson, Mikkel Bouet, Elias Martin, Zakarias Elmqvist og Magnus Tjagvad.