U9-drenge strøg til tops i streetbasket

Arthur, Abidin, Lazar og Elliot vandt streetbasketstævnet på Frederiksberg.

Værløse Baskets U9-drenge vandt Børnebasketfondens streetbasketstævne på Frederiksberg.
Stoltheden strålede ud af de fire drenge fra VBBK, da det lykkedes dem at vinde finalen ved streetbasketstævnet ved Bülowsvejshallen på Frederiksberg.
Det var Børnebasketfonden og Falcon, som havde arrangeret stævnet i formatet 3 mod 3 på en kurv. Der spilles til 21 point eller max ti minutter.
Værløses hold med Arthur, Abidin, Lazar og Elliot tabte i gruppespillet til Falcon, men vandt den anden kamp og gik videre til semifinalen og derfra til en revanchekamp imod Falcon i finalen. Her var rollerne byttet om. Værløses drenge vandt kampen.
Der var t-shirts og gavekort til restaurant i præmie.
De fire drenge rykker efter sommerferien op i U11.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder