Ud af glæden kom en flot førsteplads

U13-pigerne - årgang 2011 og 2012 - strøg til tops i Holstebro Cup.

Furesø Håndbolds tur til Holstebro Cup havde et socialt fokus. U13-pigerne gik hele vejen og tog guld.
Det er en stolt tradition, at det meste af Furesø Håndboldklubs ungdomsafdeling tager på tur til Holstebro Cup i påsken.
I år var der hold afsted fra U9 til og med U15. Det blev igen en tur med voldsom meget hygge. Ikke mindst i forbindelse med traditionerne for bingoaften og talentaften.
Sportsligt set gik det også forrygende. Ikke mindst for U13-pigerne, som efter otte sejre i træk blev kåret til vindere af Holstebro Cup. Det blev til store sejre i puljespillet, men i semifinale og finale blev kæmpe dramaer.
Finalen blev vundet med 10-9 over Roskilde.
-Vi havde en utrolig sjov tur som klub. Fokus er på at have en rigtig sjov og social tur som en hel klub, fortæller U13-træner Mikkel Carlsson.
Mange af holdene kom desuden hjem med medaljer. U9-drengene blev nummer to. U9-pigerne gik videre til A-mellemspillet, men røg ud til Holstein Kiel. Det andet U9-pigehold vandt B-slutspillet. 
U11-pigerne nåede semifinalen, men tabte det til Hamburg Nord. U11-drengene blev nummer to i puljen og tabte i A-slutspillet til Jena.
U13 drengene vandt B-slutspillet. U15-drengene sluttede midt i turneringen. U15-pigerne blev nummer to i mellemspillet efter nederlag til Holstein Kiel.

U11-pigerne havde en forrygende tur til Holstebro.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder