Oscar Risager Krzton fra Værløse Golfklub blev i vinters udtaget til drengelandsholdet. Nu er han udtaget til hold-EM.
Hårdt arbejde betaler sig. Det kan Værløse Golfklubs Oscar Risager Krzton skrive under på. Han beskrives som myreflittig af sin træner Thomas Lindhardt.
I vinters indbragte træningsfliden Oscar en plads i truppen til det danske drengelandshold. Mandag den 24. juni kom så endnu en glædelig besked.
Oscar Risager Krzton er blandt de seks danskere, som er udtaget til det hold-EM i Østrig den 9. til og med 13. juli.
– For de fleste spillere er EM en milepæl på rejsen mod de professionelle tours. Vi ønsker selvfølgelig at præstere så godt som muligt og forhåbentlig være med i medaljekampene, da det er noget, som spillerne altid vil huske og som giver værdifulde erfaringer med i bagagen, siger Claus Mølholm, elitechef i Dansk Golf Union.
Em for hold afvikles fra d. 9.-13. juli med seks spillere på hvert hold, og spilles med 36 hullers indledende slagspilskvalifikation efterfulgt af tre runders hulspil efter cup-systemet. De otte bedste hold i kvalifikationen spiller om medaljerne og knockoutmatcherne afvikles med to foursomes om formiddagen og fem singler om eftermiddagen.
Værløse Golfklubs Oscar er udtaget til EM
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest