På en lille plads med en smuk udsigt finder man Valdemarstenen. Et minde om national stolthed og samling i en svær tid.
Af Mikkel Kjølby
I årene efter 1. verdenskrig var der et behov for national samling. Der var fokus på danskhed og behovet for at være fælles om Danmark.
I den forbindelse tog præsten i Farum Sogn, Otto Christian Krogh, initiativ til en indsamling, som skulle føre til oprettelsen af en permanent talerstol i Nørreskoven. Så slap man for at slæbe borde og stole ud i skoven hver gang man skulle mødes under åben himmel.
På Valdemarsdag den 15. juni 1919 blev pladsen i Nørreskoven indviet ved en højtidelighed med mere end 800 deltagere. Et imponerede antal når man tænker på, at Farum og Værløse kun havde få tusinde indbyggere hver især.
Det nationale og danskheden gennemsyrer hele projektet. Der blev fundet sten i skovbunden. De blev sat op, så det ligner de gravhøje, som var selve symbolet på danskhed.
Åbningsdagen var heller ikke tilfældig. Det var 700-års dagen for legenden om Dannebrog, det danske nationalflag.
Ifølge legenden faldt det ned under en slag ved Lyndanisse i Estland. Det var med til at inspirere den trængte danske hær til at vende slagets gang og tage en stor sejr for Kong Valdemar Sejr.
Af samme årsag forfattede kunstneren Emil Krause, som boede i et smukt hus ved Farum Sø, en lille tekst som blev hugget ind i stenen:
Syv hundrede Somre svandt
Siden Volmer drog
Over Sø og Sejr vandt
Under Dannebrog
Grundlovsmøder og sangaftener
Det blev en tradition at holde de lokale Grundlovsfester ved Valdemarstenen. Den kom også i brug under 2. Verdenskrig, hvor der blev afholdt sangaftener i Nørreskoven, som en slags protest imod den tyske besættelse.
Værløse Lokalhistoriske Forening genoplivede traditionerne ved 800-års jubilæet for Valdemarsdagen i 2019, men det stod klart, at der manglende et vigtigt element. Den smukke udsigt var forsvundet.
Per Lotz fra Værløseegnens Historiske Forening tog fat på Naturstyrelsen. Det lykkedes ham at få tilladelse til at fjerne træer og buske ved Furesøens bred, så den smukke udsigt atter blev et dominerende element på pladsen, som er opkaldt efter digteren H.V. Kaalund, som i mange år boede i Farum, og er manden bag det landskendte digt Farumsangen.
Derfor hedder rydningen i Nørreskoven blot Kaalundpladsen.
