Af: Anders Medum Groth, Radikale Venstre (B), Byrådsmedlem
Folkeskolen har været gennem en turbulent tid. Den nye PISA-rapport har ikke mindsket turbulensen. I kølvandet på den har flere politikere og partier været fremme med deres lette løsninger på dens udfordringer. Nogle vil afskaffe Aula. Andre vil gå hårdere til værks imod skærmene. Og det på trods af, at stort set samtlige skoler i Danmark allerede har lavet regler om skærmbrug på skolen, og Aula trods alt er et bedre redskab, end hvis kommunikationen med lærerne skulle til at ske i Facebook-grupper eller via SMS. For kommunikationen vil næppe ophøre, og kontaktbogen har overlevet sin tid. Den kommer ikke igen.
Men som så mange gange før er det altid lettere at komme med løsninger, der er nemme at kommunikere og skaber nogle gode billeder i hovedet på folk. For Aula er jo allerede genstand for en mindre hetz og træthed hos forældre. Skærmtid er også et område, som de fleste nok er enige om fylder for meget. Det er lette hurtige løsninger, hvis man er mere interesseret i populære holdninger end i at løse kernen af problemet.
Hvis vi retter blikket imod de benhårde fakta i jernindustrien, så kommer der nogle erkendelser frem, som man så kan overveje, om de ikke burde tillægges markant større værdi. For ifølge Børne- og Undervisningsministeriets tal så var udgiften til en undervisningslektion i folkeskolen pr. elev i 2010 omkring de 112 kr – alt inklusiv. De tal faldt til lidt under 90 kr i 2016, hvor de nyligt translokerede 9. klasser startede i folkeskolen. I 2024 har prisen sneget sig op til 99 kr. Der er med andre ord fortsat et markant efterslæb, i forhold til den almindelige prisudvikling i landet. Den har uden tvivl sat sig i kvaliteten og fagligheden i folkeskolen. Det kan vi tydeligt se. For det er langt mere besværligt at optimere, forbedre og intensivere lærernes arbejde i folkeskolen, end det er at producere chokolade på en fabrik. Sådan er det ret ofte, når der er tale om menneskenære ydelser. Hvis man undrer sig over det forhold, vil jeg gerne kaste et eksempel ind for at understrege pointen.
Det kræver fortsat fire musikere for at gennemføre en strygerkvartet i dag, som det gjorde for 200 år siden. På trods af det, er musikernes løn mere eller mindre fulgt med den almindelige samfundsudvikling. Derfor er en koncert relativt mere dyr at producere i dag, selvom man leverer et slutprodukt på samme niveau. Produktiviteten er ikke steget på samme måde som i industrien. Det kan den simpelthen ikke. På samme måde er der også grænser for, hvor mange flere elever en lærer kan være nærværende omkring og skabe god undervisning for.
Den økonomiske erkendelse beskrev økonomen Baumol tilbage i 60’erne. Og den er faktisk en af velfærdssamfundets faste udfordringer i dag. Der er naturligt brug for flere midler for at fastholde den samme service og kvalitet.
Når folkeskolen så har været gennem en decideret markant nedprioritering af midler, er det ikke så svært at erfare, at kvaliteten naturligvis har taget et dyk. Det er faktisk ret åbenlyst.
Derfor er jeg rigtigt glad for at vi med budgetaftalen i Femkløveret (ACBØF) for Furesø, har afsat markant flere midler til at drive og udvikle vores skole for i de kommende år. For hvis vi vil have en af landets bedste skoler, kan det kun ske, hvis vi sætter midler og ressourcer bag de høje ambitioner. Nu sikrer vi i snit 5 ansatte mere pr. skole i kommunen, så flere timer kan foretages med to fagprofessionelle. Vi opgraderer faglokaler. Vi kigger ind i en mere fælles skolestart. Vi renoverer vores skoler og udbygger kapaciteten. Vi finder en løsning for Jonstrup Skole når 10. klasse skal afvikles. Men vi er naturligvis ikke i mål med denne budgetaftale. Vi er dog kommet et markant bedre skridt hen imod en skole, der har bedre muligheder for at lykkes.
