VB-ungdomsspillere i vælten i Odense

Gustav Bech-Rasmussen hentede en andenplads i U15-herredouble sammen med Max Roswall Dekkerhuus. Foto: Preben Dan.

Værløse Badmintons spillere tog en række gode placeringer ved Victor Denmark Junior Open.
Af Mikkel Kjølby
Sideløbende med Victor Denmark Open er der spillet en international turnering for U19-spillere i Odense. Det var med deltagelse af spillere fra Asien og Europa.
Her blev Værløse Badmintons, Mikkel Eilersen Bouet, nummer to i herredouble sammen med Viktor Skov Ellegaard.
Der blev også spillet en international turnering for U15-spillere.
August Muurholm nåede semfinalen i herresingle, hvor han tabte til den senere vinder Anton Kemmo fra Frankrig. August kom fra en frisk turneringssejr i herresingle i en dansk eliterække. 
August spillede sammen med Christian Kunckel i herredouble. Her blev det til en tredjeplads efter nederlag til Frederik Aarslev og Sigurd Bang-Udsen, som i finalen vandt over det rene Værløsepar, Gustav Bech Rasmussen og Max Roswall Dekkerhuus.
Værløses piger ville også lege med. Maja Toftgaard og Thea Molander Kragh blev nummer tre i damedouble efter nederlag til et japansk par.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder